ASTRIDS DAGBOG

(…) Historien er velskrevet og på de unges præmisser i forhold til både indhold og sprogbrug. Dagbogsformen bidrager til en layoutmæssig overskuelighed med adskillige overskrifter og tekstbokse
Sammenligning
På den ene side kan historien sammenlignes med Bridget Jones’ dagbog i forhold til den friske skrivestil og fokus på venner, kærlighed, udseende osv. På den anden side tænker jeg på Tine Brylds ungdomsbøger i forhold til problematikker og udfordringer
Samlet konklusion
En god og relevant ungdomsbog, som behandler emner, de fleste vil kunne relatere til. Teksten er velskrevet og letflydende, primært fordi den er udformet i dagbogsform. Skrivestilen skaber indre billeder og fremstår nærmest som en film.

Uddrag af lektørudtalse ved Rikke Skram-Skuldbøl

- – -

“Louise Urth Olsen har skrevet en hel eminent ungdomsbog om forældresvigt og teenageliv. Den rammer ganske fornemt ned i en stribe af de problemstillinger, børn og unge møder på deres vej. Måske ikke nødvendigvis når den ene forælder rejser bort for en årrække, for derpå at komme hjem igen når det passer pågældende selv. Men samme mekanismer er givet vis på spil i vores skilsmissekultur, når forældre for en tid prioritere deres egne behov fremfor børnenes. Andre unge læsere kan måske genkende forældresvigtet fra travle karriereforældre, der vælger jobbet fremfor familien og pludselig en dag vender bøtten om. Og forventer at barnet eller den unge ”følger med” i den voksnes prioriteringer.
For det er netop her, Louise Urth Olsen rammer en nerve. At forældrene i bogen forventer, at Astrid skal klappe i hænderne af deres beslutninger og valg. Uden reelt at sætte sig i hendes sted.
Derfor er det da ikke så underligt, at Astrid ikke orker alt det med mor og indimellem synes, at det er tarveligt, at hun har stjålet far!
Bogen er skrevet i dagbogsform, men uden det nogensinde bliver stift. Tværtimod er fortællingen dynamisk og levende, præcis som ungdomslivet må siges at være. Den giver et fint og realistisk billede af et præteenagerliv med venner på godt og ondt.”

Uddrag af anmeldelse ved Nønne Lønne Votborg. Hele anmeldelsen kan læses her.

- – -

“Dagbogen begynder den dag i februar, hvor mor pludselig står i entreen, og den slutter et par måneder senere. Det mellemliggende indhold er vævet sammen af de historier, som Astrid fortæller om sine forhold til mor, far, Mia og Jonas, plus mormor og et par stykker mere, og selvfølgelig alle hendes egne overvejelser og følelser i den anledning. Hun fremstår sympatisk, reflekteret og med en tør humor – og meget alderstypisk. Hun er værd at kende.

‘Astrids dagbog’ er interessant, både fordi den er levende skrevet, og fordi vi har med en omvendt og derfor lidt usædvanlig situation at gøre: det ermor, og ikke far, som er fraværende i datterens liv. Som det fortælles her, er det hip som hap, om det er den ene eller anden forælder, som savnes – det vigtige er, hvilken slags person den tilstedeværende forælder er. Lyder ligesom virkeligheden.”

Uddrag af boggnasker.dk’s anmeldelse. Hele anmeldelsen kan læses her.

- – -

“Det er alt sammen virkelig godt set og ret velskrevet. Astrids dagbog – fingrene væk er skrevet i den efterhånden velkendte dagbogsstil med lister og bokse og korte afsnit. Men den har sin egen stil og tone og har et sprog, der virker rigtigt og overbevisende. Man mærker, at forfatteren har styr på, hvad de unge lytter til, ser på tv og taler om (tror denne anmelder i hvert fald). Hun har blik for detaljer og mennesketyper, uden at det bliver alt for karikeret. Alt i alt en virkelig fin debut, som vil fænge hos pigerne. Bogen ligger et sted mellem Alberte Windings bøger om Barbara Tristan Møller, som er mere poetiske og Karoline og Sylvester-bøgerne, som er mere pjattede og hæsblæsende, men som alle viser den svære tilværelse mellem barn og voksen hvor man både ønsker at frigøre sig fra forældrene og samtidig er vildt sårbar og har mere brug for forældrenes kærlighed end nogensinde.”

Uddrag af bogbotten.dk’s anmeldelse. Hele anmeldelsen kan læses her.

- – -

“Forsiden er rigtig god, og den giver mig lyst til at læse bogen. Bagsideteksten lyder meget spændende, og derfor giver den også lysten til at læse bogen. Personligt synes jeg ikke, der er så mange forsider mere der giver mig lyst til at læse bøger, men denne er en af dem der giver mig lyst til at læse bogen.
Bogen er på næsten 200 sider. Jeg synes der er en god forståelse i den, og der er kommet en god historie ud af det. Men den måde, den slutter på, er lidt irriterende. Man vil gerne kunne læse videre, og se hvad der sker. Men så må man jo bare håbe på en 2′er.
I bogen har Astrid mange problemer, og det kan godt være svært at holde styr på, HVIS forfatteren ikke skriver der overskueligt. Det har Louise Olsen gjort i denne bog. Hun har skrevet det, så man kan holde styr på alle problemerne og ikke blander dem sammen. Det er virkelig dejligt, så man ikke bliver forvirret af at læse den, så er det ikke rart at læse den.
Sproget i bogen er godt. Det er sådan teenager-agtigt Det er skrevet som en teenager ville skrive det nu til dags.”

Uddrag af anmeldelse på kulturforunge.dk. Hele anmeldelsen kan læses her.

- – -

Louise Urth Olsen rammer tidens sprog og slang på fremragende vis. Man bliver som voksen læser måske en anelse træt af sms-kommunikationen, men det er en helt igennem nutidig version af Astrid Lindgrens ”Anne Marie letter sit hjerte” der blev skrevet (på skrivemaskine) tilbage i 1940erne.

Det er kækt og troværdigt med denne version af ”dagbogsromanen”, der er tidsangivelser mellem ”indlæggene” og der er overstregninger, rettelser og som altid i bedste Nynne-dagbog-stil en række lister og opgørelser i tal.

Det er en svær genre at skrive i, men det lykkes for Louise Urth Olsen at holde stilen hele vejen igennem uden at forfalde til alt for megen gentagelse eller for megen subkulturel slang. Den holder – i det mindste i et par år. Der er (sikkert) ikke nogen lang levetid for en bog, hvor sproget spiller så stor en rolle, og hvor sproget samtidig er så tidstypisk. Vi tror på Astrid. Hun skal nok klare sig.  

Uddrag af bogbotten.dk’s anden anmeldelse. Du kan læse hele anmeldelsen her.

- – -

Astrids dagbog er en rigtig pigebog, som fanger fra første side. Den ligner noget jeg har læst før og så alligvel ikke…

Astrid er en frisk pige, der ikke finder sig i ret meget. Med ben i næsen og tør humor angriber hun teenagelivet på sin helt egen måde.

Louise Urth Olsen fanger pigerne lige der, hvor de er – midt i teenagelivet, hvad alt som det indebærer. Hun skriver der-ud-ad på den fede måde. Det lykkedes hende at trække læseren helt med ind i Astrids hoved, hvor tankerne myldrer rundt, inden de falder på plads i dagbogen.

Uddrag af anmeldelse på æseløre.dk. Hele anmeldelsen kan læses her.

Og så har de skrevet om den på Albertslund Biblioteks børneblog og på Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne.