sep 16, 2013 - DIT OG DAT (om Astrid. Selvfølgelig) No Comments
Ja, Astrid kan også lånes
Nu kan man låne Astrids dagbog – fingrene væk! på biblioteket, på rigtigt mange biblioteker faktisk.
Så sidder DU lige nu og keder dig – på Frederiksberg for eksempel, eller i Ishøj, i Gentofte, i Kolding – eller i Uldum, ja tænk, også i Uldum kan man låne hende - ja, så er det nu du skal drøne på biblioteket.
Hvis nu du var Astrid, så ville hun helt sikkert smide sig på sengen og proppe noget musik i ørerne også. Det kunne for eksempel være Coldplay eller Muse eller Arctic Monkeys – hendes absolutte favoritter.
Hvis du ikke har noget med dem overhovedet i din musiksamling, kunne du jo smide en cd eller to i tasken på biblioteket når du nu alligevel er dernede. Sådan er biblioteker så fede.