ASTRIDS DAGBOG

Jeg har fået en forfatterprofil på gyldendal.dk.
Med billede og baggrundsfarve og links og hele molevitten – og midt mellem alle de store: Karen Blixen, Kim Fupz Aakeson, Astrid Lindgren, J.K. Rowling – og alle de sindssygt mange andre der gør deres bedste for at åbne verden for os med deres historier.

Nå, jeg bliver mere og mere vild med at få anmeldelser. I hvert fald når de er gode.
Og det er bogbotten.dk‘s heldigvis.

“Det er alt sammen virkelig godt set og ret velskrevet. Astrids dagbog – fingrene væk er skrevet i den efterhånden velkendte dagbogsstil med lister og bokse og korte afsnit. Men den har sin egen stil og tone og har et sprog, der virker rigtigt og overbevisende. Man mærker, at forfatteren har styr på, hvad de unge lytter til, ser på tv og taler om (tror denne anmelder i hvert fald). Hun har blik for detaljer og mennesketyper, uden at det bliver alt for karikeret. Alt i alt en virkelig fin debut, som vil fænge hos pigerne. Bogen ligger et sted mellem Alberte Windings bøger om Barbara Tristan Møller, som er mere poetiske og Karoline og Sylvester-bøgerne, som er mere pjattede og hæsblæsende, men som alle viser den svære tilværelse mellem barn og voksen hvor man både ønsker at frigøre sig fra forældrene og samtidig er vildt sårbar og har mere brug for forældrenes kærlighed end nogensinde.”

Jeg kan selv virkeligt godt lide Albertes Barbara Tristan Møller-bøger. Barbara er den helt rigtige blanding af ærlighed og eftertænksomhed, synes jeg – og nu er der nogen ude i verden der synes Astrid minder om hende.
Fedt. Virkeligt fedt.

Billedet er fra bogbotten.dk. Hvis du ikke allerede kender sitet, skulle du tage at smutte forbi. Lige nu.

Da jeg i sin tid begyndte på Astrids dagbog – fingrene væk!, var min ambition at bogen skulle lægge sig tæt op ad virkeligheden, ad nogens, din og min – og derfor blev jeg også virkeligt glad da jeg læste boggnasker.dk‘s anmeldelse.
For det er åbenbart lykkes.
Og så har den også fået temmelig mange stjerner. Det blev jeg også ret glad for.

“Dagbogen begynder den dag i februar, hvor mor pludselig står i entreen, og den slutter et par måneder senere. Det mellemliggende indhold er vævet sammen af de historier, som Astrid fortæller om sine forhold til mor, far, Mia og Jonas, plus mormor og et par stykker mere, og selvfølgelig alle hendes egne overvejelser og følelser i den anledning. Hun fremstår sympatisk, reflekteret og med en tør humor – og meget alderstypisk. Hun er værd at kende.

‘Astrids dagbog’ er interessant, både fordi den er levende skrevet, og fordi vi har med en omvendt og derfor lidt usædvanlig situation at gøre: det ermor, og ikke far, som er fraværende i datterens liv. Som det fortælles her, er det hip som hap, om det er den ene eller anden forælder, som savnes – det vigtige er, hvilken slags person den tilstedeværende forælder er. Lyder ligesom virkeligheden.”

Du kan læse hele anmeldelsen her.

Ja, det synes Sjov for Børns anmelder altså at Astrids dagbog – fingrene væk! er, og hun har skrevet langt og meget fint om den.

Blandt andet: “(Bogen) rammer ganske fornemt ned i en stribe af de problemstillinger, børn og unge møder på deres vej. Måske ikke nødvendigvis når den ene forælder rejser bort for en årrække, for derpå at komme hjem igen når det passer pågældende selv. Men samme mekanismer er givet vis på spil i vores skilsmissekultur, når forældre for en tid prioritere deres egne behov fremfor børnenes. Andre unge læsere kan måske genkende forældresvigtet fra travle karriereforældre, der vælger jobbet fremfor familien og pludselig en dag vender bøtten om. Og forventer at barnet eller den unge ”følger med” i den voksnes prioriteringer.
For det er netop her, Louise Urth Olsen rammer en nerve. At forældrene i bogen forventer, at Astrid skal klappe i hænderne af deres beslutninger og valg. Uden reelt at sætte sig i hendes sted.
Derfor er det da ikke så underligt, at Astrid ikke orker alt det med mor og indimellem synes, at det er tarveligt, at hun har stjålet far! (…) Bogen er uhyre velskreven og velformidlet. Letlæst og fængende som få.”

Du kan læse hele anmeldelsen her.

For nogle uger siden mødte jeg en mand til en fest der afslørede en hemmelighed – nemlig at han da han var ung, havde læst en ganske særlig ungdomsbog.
En PIGEbog.
Nærmere bestemt Pigeliv skrevet af hende der Tine Bryld jeg er blevet sammenlignet med.
Ja, han havde siddet inde på sit værelse og læst bogen fra ende til anden – og han havde lært helt utroligt meget om det der dengang interesserede ham ret meget, nemlig piger.
Så han havde faktisk tænkt sig at hans søn skulle læse Astrids dagbog.
Sådan, siger jeg bare!

Se, jeg vidste det jo godt – at drenge kan lære utroligt meget af at læse pigebøger og omvendt. Jeg har selv læst temmelig mange drengebøger for at blive klog på hvad de er for nogen, de der drenge, og er du gal jeg ved meget om dem nu. De der drengebøger er jo den rene guldgrube!

Så, drenge, det er nu I har chancen for at blive indviet i hvad piger snakker om når I ikke er der, det er nu I har muligheden for at læse hvad nogen af dem kunne finde på at skrive i deres dagbog – det er bare at få lånt bogen på biblioteket eller få den sneget ud af søsters bogreol. Eller – hvis I er rigtigt seje – at få den skrevet på ønskesedlen. Måske, hvem ved, måske kunne jeres far til og med finde på at forære jer den. Hvis altså han er lige så sej som jer.

Nu kan man låne Astrids dagbog – fingrene væk! på biblioteket, på rigtigt mange biblioteker faktisk.

Så sidder DU lige nu og keder dig – på Frederiksberg for eksempel, eller i Ishøj, i Gentofte, i Kolding – eller i Uldum, ja tænk, også i Uldum kan man låne hende - ja, så er det nu du skal drøne på biblioteket.

Hvis nu du var Astrid, så ville hun helt sikkert smide sig på sengen og proppe noget musik i ørerne også. Det kunne for eksempel være Coldplay eller Muse eller Arctic Monkeys – hendes absolutte favoritter.
Hvis du ikke har noget med dem overhovedet i din musiksamling, kunne du jo smide en cd eller to i tasken på biblioteket når du nu alligevel er dernede. Sådan er biblioteker så fede.

Prøv lige og hør hvad nogen synes om Astrid!

“(…) Historien er velskrevet og på de unges præmisser i forhold til både indhold og sprogbrug. Dagbogsformen bidrager til en layoutmæssig overskuelighed med adskillige overskrifter og tekstbokse

Sammenligning
På den ene side kan historien sammenlignes med Bridget Jones’ dagbog i forhold til den friske skrivestil og fokus på venner, kærlighed, udseende osv. På den anden side tænker jeg på Tine Brylds ungdomsbøger i forhold til problematikker og udfordringer
Samlet konklusion
En god og relevant ungdomsbog, som behandler emner, de fleste vil kunne relatere til. Teksten er velskrevet og letflydende, primært fordi den er udformet i dagbogsform. Skrivestilen skaber indre billeder og fremstår nærmest som en film.”

Uddrag af lektørudtalse ved Rikke Skram-Skuldbøl

Psst! Til de af jer der ikke aner hvem Tine Bryld er, så spørg jeres mor (hvis hun er sådan nogenlunde lige så gammel som jeg (dvs. noget med 40)). Hun ved det med garanti.
Nå, men hvis nu hun ikke gør, så skrev Tine Bryld de cooleste ungdomsbøger dengang jeg var ung. Og nu er der  nogen der synes jeg minder om Tine Bryld – er det ikke, ja, cool?

Nå, jeg kan ligesom ikke få nok af Astrid – så nu har hun også fået sit eget site. Og sin egen Facebook-side.
Kan det blive meget større?
Her kommer info om alt hvad der er værd at vide om Astrids færd ude i den store, vide verden – hvad siger de om hende? Er der overhovedet nogen der gider sige noget om hende. (Jeg håber det).
Hvor langt er jeg med næste bog om hende (kommer der overhoevdet en til?) – har jeg brug for input, gode råd om kærlighed for eksempel, eller om hvordan man tackler sine forældre?
Hvad synes I om hende, ja, jer, læserne.
Kom med det – jeg vil gerne vide det.